HVORFOR ER DET VIGTIGT AT ARBEJDE MED KROPS- og selvhad og forstyrret spisning?



Kvinder fortjener bedre!



De fleste af os kender det - en hverdag fyldt med tanker om mad, udseende, kalorier, hvilken ny slankekur der skal afprøves, "har jeg nu spist for meget?" og andre negative tanker man kan slå sig selv i hovedet med.





Jeg har endnu ikke mødt en kvinde som ikke kender denne problematik i en eller anden udstrækning, og som endnu ikke har stiftet bekendtskab med, når det hele tager lidt (eller meget) overhånd. Når løbeturen bliver liiidt længere, i håb om flere afbrændte kalorier, eller når negative tanker om diverse kropsdele som mave og lår fylder så meget, at det påvirker humøret og man får ondt i maven, at nægte sig selv mad eller det modsatte; at spise meget mere end man egentlig kan rumme og har lyst til. Det er uendeligt ubehageligt, men til trods for det; noget de fleste kvinder stifter bekendtskab til på et tidspunkt i deres liv.


Nogle gange kan det endda være så integreret i ens tilværelse, at man slet ikke ved, hvor energikrævende det egentlig er. Sådan havde jeg det selv; jeg vidste udmærket at min måde at leve på var usund for både krop og sjæl, men det var først da jeg blev rask fra min spiseforstyrrelse og arbejdede med mine tanker at jeg kunne se, hvor meget det havde krævet af mig. Tid, kræfter, energi, overskud, lykke.. Jeg havde glædeligt givet det hele væk, i håb om at tabe mig, så jeg kunne blive "perfekt".


I og med jeg er kommet ud på "den anden side" står det tydeligt for mig, at kvinders selvhad, dårlige bodyimage og forstyrrede spisning er et alvorligt problem, som kræver en masse arbejde.


Hvordan vi ser ud, hvad vi vejer, hvilken størrelse kjole vi kan passe bør og skal ikke placeres over hvordan vi trives og i hvor høj grad vi føler lykke og livskvalitet. Dét vil jeg kæmpe for at ændre <3